Skip to main content

Forældreansvar og opgaver

Forældreengagement

Klubbens junior arbejde er baseret på frivilighed og det er derfor vigtigt at forældre til junior golfere bidrager til arrangementer hvor man kan. Der er mange slags opgaver hvor der er brug og hjælp og på denne sidde kan man læse mere om det.

Junior golftræning

Modsat andre sportsgrene så er golftræneren professionel, det vil sige at træning koster penge. Klubben yder tilskud til træning og der er derfor vigtigt at man som forældre sikrer sig at hvis junior er meldt til træning, så sørger man også for at han/hun møder om.

Derud over kan der være behov for at træneren har brug for "ekstra" hænder til at afvikle træningen. Dette er behov er størst på begynder holdene. Man kan melde sig til dette ved at skrive til den træningsansvarlige eller juniorudvalget.

Holdleder

Når junioren har fået bagmærke er der mulighed for at spille på et hold (3-5 personer). For udsætningen for at der kan stilles et hold er at der også er en holdleder. Rolle og jobbeskrivelse kan ses her

Faddere

Vejen til at få bagmærke omfatter både træning og spil på banen og administreres af træneren (pro'en). Indtil junioren har opnået bagmærke må de kun spille på banen sammen med et andet medlem med bagmærke. Såfremt juniorenens forælldre ikke selv spiller golf og man ikke kender andre der gør, er der mulighed for at benytte "Fadder listen", som består af frivillige medlemmer, der kan gå runder (normalt op til 9 huller) med juniorer uden bagmærke og lære dem færdsel på banen og regler.