Sådan spiller vi
Generelt
Møllepigerne spiller efter golfreglerne for amatører og efter handicap-systemet. Almindelige etiketteregler gælder. Bemærk at din markør skal være en kvinde. Du printer selv scorekort i forbindelse med bekræftelse af din tid. Efter endt spil skal du hurtigst muligt indtaste scores i Golfbox samt aflevere scorekortet i Møllepigernes sorte kasse til scorekort. Kortet skal afleveres på spilledagen. Er scorekortet ikke korrekt udfyldt, kan det medføre diskvalifikation i turneringen. HUSK derfor altid at underskrive dit scorekort.
Møllepigerne spiller fast hver tirsdag fra april til oktober. Se Turneringsplanen for yderligere info. Sæsonen startes og afsluttes med Åbningsmatch hhv. Afslutningsmatch, som begge afholdes en søndag. Én gang om måneden afholdes en månedsturnering med gunstart om eftermiddagen. Her spilles forskellige spilformater. Der afvikles 7-8 gunstarter i løbet af sæsonen.
Kontingent
Kontingent til Møllepigerne er på Generalforsamlingen 2024 fastsat til kr. 350,- i 2025-sæsonen.
Tilmelding
Tilmelding sker i Golfbox og tilmeldingen gælder for en hel sæson.
Møllepigerne spiller i 3 lige store rækker baseret på handicap. Umiddelbart inden Åbningsturneringen fordeles medlemmerne i hhv. A-, B- og C-række. Man forbliver i denne række resten af sæsonen.
GolfBox
Møllepigerne organiserer samtlige turneringer via GolfBox. Dvs, at vi registrerer samtlige scores og løbende regulerer handicap. Som udgangspunkt er samtlige turneringer handicapregulerende,
Annullering af en runde kan ske, hvis baneforholdene er meget uens på spilledagen. Her kan Møllepige bestyrelsen vælge at annullere dagens match som værende ikke tællende i den løbende turnering.
Scorekort skal som altid afleveres og hcp regulering sker efter gældende regler.
Af propositionerne for den enkelte match/turnering fremgår, hvorvidt den er tællende for de gennemgående turneringer (løbende turnering samt eclectic) og om den er handicapregulerende.
Henvendelser vedr. den enkelte turnering ang. tilmelding, propositioner, afvikling og resultater skal ske til Turneringslederen, som er angivet i GolfBox.
Øvrigt vedrørende turneringer
Møllepigeudvalget fastlægger antal rækker ved turneringer ud fra hensyn til antal deltagere. Som hovedregel med min. 15 og max. 30 i hver række. Som udgangspunkt gennemføres gunstarter ved minimum 30 tilmeldte.
Sponsorer
Møllepigerne støttes af flere velvillige sponsorer. Dagens aktuelle sponsor(er) inviteres til at deltage i dagens turnering. Her deltager sponsorer på lige fod med øvrige deltagere. Sponsor inviteres til at deltage i efterfølgende spisning og får mulighed for at præsentere sig selv og sine produkter eller services.
Reservation af tider i GolfBox
Husk at reservere din tid i Golfbox senest mandagen før spilledag – senest kl. 12.00. Hvis du er i tvivl om hvorvidt du kan deltage, så reserver en tid. Dit resultat er ikke tællende i den løbende turnering, hvis du ikke har en reserveret tid og dermed har modtaget din unikke indtastningskode til Golfbox.
Eftertilmelding til de almindelige tirsdagsmatcher kan alene ske via mgk kontoret/Bo
I perioden 1/4 til 31/10 er tirsdage generelt ”damedage” hvilket betyder, at damer kan booke 14 dage før (mandag kl. 20.00).
7 dage før (mandage kl. 20.00) kan ALLE andre booke de ledige tider.
I perioden 29/4-30/910 har Møllepiger fortrinsret i tidsrummet 14.00-17.30. Ellers samme regler som nævnt ovenfor.
Tilmelding til månedsturneringer/gunstarter i GolfBox
Når vi spiller turnering om søndagen, er der sidste tilmelding onsdagen inden kl 10. Finder turneringen sted om tirsdagen, er der sidste tilmelding senest fredagen inden kl 10. Dette er både af hensyn til Restauranten, som skal købe ind og til turneringsledelsen, som skal lave startlister mm.
Turneringer i Møllepigerne
Almindelige tirsdagsturneringer
Møllepiger skal via GolfBox selv foretage reservation af tee-time til den pågældende tirsdag efter egne præferencer. Vi spiller alm. stableford. Den enkelte spiller skal selv indtaste sin score i GolfBox på spilledagen. Mandagen før spilledag udsendes mail med link til GolfBox, som bruges ved indtastning. Heraf fremgår unikt spillenummer. Disse numre fremgår desuden af liste, som ligger fremme på disken i klubhuset. Scorekort afleveres i den sorte postkasse i damernes omklædning efter indtastning.
Vi spiller med fuldt handicap og på dagen er der præmie til den bedste stableford-score i hver række. Ved lige scores sorteres matematisk på sidste 9,6,3,2,1 huller. Herefter lodtrækning.
Ved spil på almindelige tirsdage skal spilleren bekræfte sin tid i GolfBx og printe scorekort.
For at et spilleresultat er tællende, skal scorekort være udfyldt med følgende information:
· For- og efternavn
· DGU-nr.
· EGA handicap
· Dato
· Tee
· Bruttoscore (antal slag anvendt) pr. hul
· Spillerunderskrift
· Markørunderskrift
Bemærk at spiller- og markørunderskrift er kvittering for bruttoscore pr. hul, hvilket er afgørende for resultatet og dermed for præmier og handicapregulering. Markøren skal være en kvindelig spiller. Hvis markøren ikke er Møllepige, skal DGU-nr. og navn tydeligt angives.
Der skal afleveres scorekort hver gang for registrering af runden uanset om runden er spillet færdig, se regler nedenfor.
Spillere som er forhindret i at deltage i runden og som dermed ikke har bekræftet sin tid, registreres som ”No Show – NS” og vil IKKE blive handicapreguleret.
Spillere, som har bekræftet starttid i GolfBox, men ikke har afleveret scorekort eller indtastet score i GolfBox, registreres som ”No Show – NS”. Jf. MGKs turneringsbestemmelser har det følgende konsekvens:
Ved gentagne manglede scorkort/scores, kan turneringsledelsen vælge at orientere Handicapkomitéen, for videre undersøgelse og evt. irettesættelse, tildeling af strafscore eller i yderste konsekvens, fjernelse af handicap for en periode.
En strafscore er en kunstig score, som tilføjes til spillerens scorearkiv som erstatning for den score, som spilleren uden god grund undlod at aflevere. Spilleren vurderes af Handicapkomitéen til at have undladt at aflevere scoren for enten at ville undgå at gå op eller ned i Handicap. Når det er fastslået, indtastes et nyt Handicapresultat som en strafscore i arkivet.
Har formålet været at undgå at gå op i hcp, vælges den højeste af de 20 seneste handicap resultater.
Har formålet være at undgå at gå ned i hcp, vælges den laveste af de 20 seneste handicap resultater.
Spillere, der under runden bliver skadet og må udgå, skal aflevere deres scorekort og skrive ”Udgået” eller ”Retired – RTD” på kortet.
Følgende er gældende:
· Der er spillet
· Mindre end 10 huller: vil blive registreret som No return, NR uden hcp regulering
· 10 huller eller mere: vil blive registret som retired RTD med hcp reulering
· Manglende underskrift af spiller og/eller markør giver diskvalificering fra dagen turnering, men med hcp regulering
· Scorekort efter scoreindtastning afleveres i den sorte Møllepige-postkasse i damernes omklædning.
Løbende pointturnering
Ved tællende tirsdagsmatcher skal man spille 18 huller for at deltage i den løbende turnering.
Turneringen afvikles på samtlige ”almindelige” spilledage (tirsdage). De opnåede stableford-points adderes, og når en spiller har registreret 10 scores, vil de dårligste runder efterfølgende blive slettet. Dvs. at det udelukkende er de 10 bedste runder, som tæller i den samlede score. Resultaterne kan løbende følges i GolfBox under Order of Merit (OOM).
· Der er præmie til de bedst placerede i 3 rækker
· Ved lige scores, sorteres på laveste handicap på sidste spilledag (decimal). Herefter lodtrækning.
Præmieoverrækkelse finder sted i forbindelse med Afslutningsturneringen i oktober.
Vinderen af A-rækken kåres som Årets Møllepige.
Eclectic
Eclectic afvikles på 6 forudbestemte tirsdage hen over sæsonen (se Turneringsplanen). Det bedste resultat (stableford-points) på hvert hul, som spilleren har opnået i de forudbestemte runder, noteres og udgør tilsammen spillerens 18 hullers resultat. Resultaterne kan løbende følges i GolfBox under Order of Merit (OOM).
· Der er præmie til den bedst placerede i 3 rækker
· Ved lige scores, sorteres på laveste handicap på sidste spilledag (decimal). Herefter lodtrækning.
Præmieoverrækkelse finder sted i forbindelse med Afslutningsturneringen i oktober.
Turneringsformer
Texas Scramble
Generelt
· Spilleformatet er Texas Scramble i hold af 4 spillere.
· Der spilles i én række.
· Bolde sammensættes tilfældigt i GolfBox, så handicapsummen er tilnærmelsesvis ens i alle bolde.
· Hvis antallet af spillere ikke går op i 4, anvendes en Pedro med spillehandicap 28.
· Slag for Pedro går på skift i bolden.
· Afvikles som gunstart kl. 09:00 med efterfølgende fællesspisning og præmieoverrækkelse.
· Scorekort udleveres fra kl. 08.00.
· Pris for turneringeninkluderer 2 retter mad samt turneringsgebyr.
· Der er præmier til de tre hold med flest points.
· Ved lige scores sorteres matematisk efter handicapnøgle. Herefter laveste handicap og lodtrækning.
· Præmieoverrækkelse mens vi spiser efter turneringen.
· Turneringsformen er ikke tællende i den løbende turnering og er ikke handicapregulerende.
Spilleregler
· Der skal bruges mindst 4 "drives"fra hver spiller i bolden.
· Alle driver ud. Der vælges én bold - oftest den bold, som er længst, eller den som ligger bedst. Herfra spiller de 3 videre. Det vil sige, at den hvis bold er valgt "sidder over" og må ikke spille før næste gang. De øvrige 3 spillere placerer deres bold ved den valgte bold (indenfor et scorekort) og spiller videre derfra. Derefter er der igen et valg af bold og den valgte bolds ejer "sidder over" til næste gang. På green putter alle.
· Et hold-scorekort udleveres til holdkaptajnen og man tæller antalslag på runden.
· Der er Tættest flaget på hul 6 og hul 11.
Hallington
Generelt
· Spilleformatet er Hallington og der spilles individuelt i 2- 3 rækker.
· Afvikles som gunstart kl. 15.30 med efterfølgende fællesspisning og præmieoverrækkelse.
· Pris for turneringen dækker én ret mad samt turneringsgebyr og fremgår af GolfBox.
· Antal rækker afgøres af antal tilmeldte spillere.
· Der er præmie til de 3 bedste scores i hver række.
· Ved lige scores gælder laveste handicap og derefter lodtrækning.
· Scorekort afleveres underskrevet til turneringsledelsen. Husk at afstemme med markør.
Turneringsformen er ikke tællende i den løbende turnering og er ikke handicapregulerende.
Spilleregler
· Man ganger hullets par med 2 og trækker de slag, man har brugt fra dette tal.
Eksempel:.
· Par 4 hul: Bolden kommer i hul på 6 slag 4 x 2 = 8 ./. 6 = 2 point.
· Par 3 hul: Bolden kommer i hul på 3 slag 3 x 2 = 6 ./. 3 = 3 point
· Par 5 hul: Bolden kommer i hul på 9 slag 5 x 2 = 10 ./. 9 = 1 point
Forskellen i handicap udlignes ved at man til slut, efter at have sammentalt de opnåede point, tillægger hver enkelt spillers antal tildelte slag. Spilleresultatet bliver det opnåede antal point + antal tildelte slag. Hvis der bruges 2 gange hullets par, fås 0 point og bolden samles op.
Sct. Hans Match med kast
Generelt
· Der spilles individuel stableford med fuldt handicap
· Afvikles som gunstart kl. 15.30 med efterfølgende fællesspisning og præmieoverrækkelse.
· Pris for turneringen dækker én ret mad samt turneringsgebyr og fremgår af GolfBox.
· Antal rækker afgøres af antal tilmeldte spillere.
· Der er præmie til de 3 bedste scores i hver række.
· Ved lige scores sorteres matematisk efter handicapnøgle. Herefter laveste handicap og lodtrækning.
· Scores indtastes i GolfBox under- eller efter runden. Husk at afstemme med markør.
· Turneringsformen er ikke tællende i den løbende turnering og er ikke handicapregulerende.
Spilleregler
· På hvert hul skal der anvendes ét overhåndskast.
· Der må ikke kastes fra strafområder, men gerne fra en bunker.
· Kastet tæller ikke med i scoren – dvs. at det er ”gratis”.
· Der er Tættest på flaget på hul 6 og hul 11 samt Tættest på stregen på hul 8.
Åben Pink Ball
Generelt
MGK Åben Damedag - Pink Ball match, kun for kvinder.
· MGK inviterer gæster denne dag, så ingen skal betale greenfee.
· Holdturnering, hvor der spilles både holdspil og individuel stableford med fuldt spillehandicap.
· Hvert hold består af 4 spillere.
· Der er mulighed for at vælge hvem du ønsker at spille med. Opgiv i så fald DGU-nummer ved tilmelding.
· Afvikles som gunstart kl. 15.00 med efterfølgende fællesspisning og præmieoverrækkelse.
· Scorekort udleveres fra kl. 14.00.
· Pris for turneringen dækker to retter mad, leje af telt samt turneringsgebyr. Fremgår af GolfBox.
· Der spilles individuelt i tre rækker og holdspil i én række
Præmier:
o Der er præmier til de 3 hold med flest stableford points og hvor den pink bold er med hjem. Der er desuden præmie til de 3 bedste individuelle scores i hver række.
o Ved lige scores sorteres matematisk efter handicapnøgle. Herefter laveste handicap og lodtrækning. Det gælder både holdspil og individuelt.
o Tættest på flaget på hul 3 og 17 samt Tættest på stregen på hul 8.
· Individuelle scores indtastes i GolfBox under- eller efter runden. Husk at afstemme med markør.
· Turneringsformen er ikke tællende i den løbende turnering og er ikke handicapregulerende, da holdmatchen giver mulighed for hjælp fra holdet til læsning af greens.
· Max. 144 deltagere – efter først til mølle-princippet.
Spilleregler
· Der udleveres én pink bold pr. hold. Hver deltager spiller på skift (i handicaporden, således at laveste handicap starter) med den pink bold.
· Når et hul er færdigspillet, går den pink bold videre til næste spiller. Bolden skal med hjem for at holdet deltager i holdkonkurrencen. Slås bolden out of bounds, er turneringen slut for holdet, men hullerne spilles færdig - individuelt. Lander bolden i et strafområde - og kan lokaliseres - må den slås eller droppes efter de gældende golfregler.
4 våben og en putter
Generelt
· Der spilles individuel stableford med fuldt handicap.
· Afvikles som gunstart kl. 15.30 med efterfølgende fællesspisning og præmieoverrækkelse.
· Pris for turneringen dækker én ret mad samt turneringsgebyr og fremgår af GolfBox.
· Antal rækker afgøres af antal tilmeldte spillere.
· Der er præmie til de 3 bedste scores i hver række.
· Ved lige scores sorteres matematisk efter handicapnøgle. Herefter laveste handicap og lodtrækning.
· Turneringsformen er ikke tællende i den løbende turnering men er handicapregulerende.
· Scores indtastes i GolfBox under- eller efter runden. Husk at afstemme med markør og at aflevere underskrevet scorekort efter runden.
Spilleregler
· Der må udelukkende medbringes 4 køller/jern samt en putter på banen.
· Medbringes flere køller/jern medfører det diskvalifikation.
· Der er Tættest på flaget på hul 3 og hul 17.
Gamblers March
Generelt
· Spilleformat er Gamblers Match, Spilles individuelt, men samles til en total holdscore. Dvs. der føres både scorekort for hver enkel spiller samt scorekort for Gamblers match. Handicap udregning: Normalt handicap.
· Afvikles som gunstart kl. 15.30 med efterfølgende fællesspisning og præmieoverrækkelse.
· Pris for turneringen dækker én ret mad samt turneringsgebyr og fremgår af GolfBox.
· Der spilles holdspil i en række
· Der er præmie til de 3 bedste hold.
· Ved pointlighed vinder holdet som har opnået flest point på de sidste 9 huller - 6 huller - 3 huller.
· Individuelle scores indtastes i Golfbox under- eller efter runden. Husk at afstemme med markør.
· Turneringsformen er ikke tællende i den løbende turnering , men er handicapregulerende.
Spilleregler
Holdet skal inden start:
· Vælge 3 huller, hvor jeres stableford point ganges med 2
· Vælge 3 huller, hvor jeres stableford point ganges med 3
· Vælge 3 huller, hvor jeres stableford point ganges med 4
· Noter jeres valg på separat holdscorekort, markeret med 2, 3 eller 4, så holdkaptajn kan notere den rette score.
· Når runden er færdig lægges holdets samlede score sammen og afleveres til turneringsansvarlig.
· Stableford scorekortet afleveres underskrevet sammen med holdkortet. Husk at indtaste i Golfbox.
Selve spillet:
Alle spiller deres egen bold som en normal runde stableford.
Vinderholdet er det hold som opnår flest point.
Pedro:
Hvis der både er 3 og 4 mandshold, bliver 3-mandsholdet tildelt en Pedro. En Pedro er et scorekort med spillehandicap 28. Denne Pedro tillægges så holdet med 3-spillere, så holdet derved opnår 4 scorekort til en samlet holdscore.