Log på

MGK15092018

Holdet bestod af Peter Schnedler Clausen, Nicolai H. Main, Philip Hillersborg Gløet, Anders Dalgaard Bunch, Patrick Stephen O´Neill, Christian Hillersborg Gløet og spillende kaptajn Michael Kaae Brund.

Denne meget spændende lørdag for Mølleåens Golf Klub skulle udspille sig den 15. september 2018, da klubbens 1. hold skulle spille ”Head to Head” mod Næstved´s 1. hold, som ligeså havde vundet deres pulje i 2. division.

Matchen skulle spilles på neutral bane, og her var Asserbo´s fine kuperede bane blevet udvalgt af DGU.

Om formiddagen blev der spillet 3 foursomes, som endte med 2 sejre til Mølleåen og dermed 4 point. Næstved trak det længste strå i den ene foursome ved at vinde på 18. og sidste hul. Dermed var stillingen 4-2 til Mølleåen.

Eftermiddagen skulle så byde på 6 singler, der alle minimum kom til at gå til 17. hul. Dette var aldeles nervepirrende.

Så da Christian Gløet går ned af 18. hul og 1 nede mod sin modstander, så har Mølleåen forinden vundet 2 singler og tabt 3 singler. Christian skulle altså vinde hullet, og dermed dele sin match for at udløse et omspil. Christian Gløet beholdt nerverne i ro og vandt hullet. Ordinær match endte dermed uafgjort 9-9.

Omspil var således en realitet!!

Christian Gløet blev valgt til omspillet for MGK, som skulle spilles mod Næstved´s Frederik Birkelund, der iøvrigt vandt Danmarks-mesterskabet i hulspil her i 2018.

Første omspilshul blev delt i 2 pars, hvorfor der så skulle yderligere omspil til. Christian Gløet havde slået sit drive fra teestedet til venstre, og havde ikke den bedste chance, idet et træ i siden ”drillede” lidt for svinget. Birkelund lå derimod midt i fairway og 20 meter længere fremme. Et helt ekstraordinært slag blev til gengæld produceret af Christian Gløet, der sendte bolden 191 meter rundt om træer og ind over bunker til greenen. Birkelund ramte bunkeren, kom ikke godt fra det, og dermed kunne Mølleåen´s Golf Klub kåres som vindere og således 1. division deltagere fra næste sæson.

Det var en helt fantastisk og spændende oplevelse for alle fremmødte, og i særdeleshed for spillerne selv. Mølleåens Golf Klub er meget klar til 2019 sæsonen i 1. division, der på landsplan huser kun 16 klubber.

Mølleåens Golf Klub
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Rosenlundvej 3,

3540 Lynge
Tlf.: 48188631
E-post: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Pro-shoppen
Patrick O´Neill
Rosenlundvej 3,
3540 Lynge
Tlf.: 48188636
E-post: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Restaurant Mølleåen
Henrik Hannibal
Rosenlundvej 3,
3540 Lynge
Tlf.: 48188605
E-post: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Gå til toppen