1. Banemarkeringer
- Hvide pæle: Out of bounds.
- Gule pæle: Vandhazard.
- Røde pæle: Parallel vandhazard.
- Blå pæle: Areal under reparation.
- Blå pæle med sort top: Areal under reparation med spilleforbud.
2. Sten i bunkers er flytbare forhindringer.
Lempelse efter Regel 24-1.
3. Kørevejen ved 3. og bag 8. green samt gangstier belagt med knust granit er ikke-flytbare forhindringer.
Lempelse efter Regel 24-2b. Øvrige veje og stier er integrerende dele af banen.
4. Ved spil af 4. hul er 5. hul out of bounds.
Ved spil af alle andre huller er disse hvide pæle ikke-flytbare forhindringer.
5. Træer med støttepæl er ikke-flytbare forhindringer.
Lempelse skal tages efter Regel 24-2b.
6. Træflis på banen er en løs naturgenstand.
7. Sprinklerdæksler tæt på green.
Hvis bolden ligger uden for green, men ikke i en hazard, og dækslet inden for to køllelængder fra green og inden for to køllelængder fra bolden forekommer på spillelinien mellem bolden og hullet, må der tages lempelse uden straf således: Bolden skal løftes, må renses og skal droppes på nærmeste sted, som ikke har genen, ikke er nærmere hullet og ikke er i en hazard eller på green.
Straf for overtrædelse af disse lokale regler
- Hulspil: Tab af hul.
- Slagspil: 2 straffeslag.
8. Afstandsmålere
Medmindre andet fremgår af turne-ringsbetingelserne, må en spiller skaffe sig oplysning om afstand ved at bruge et instrument, der alene måler afstand. Hvis en spiller, under en fastsat runde, bruger en afstandsmåler, der er beregnet til at angive eller måle andre forhold, der kan påvirke hans spil (f.eks. hældning, vindhastighed, temperatur mv.), er dette i strid med Regel 14-3, og spilleren bliver diskvalificeret, uanset han i virkeligheden ikke har anvendt nogle af disse yderligere funktioner.
Godkendt af DGU januar 2012


