Medlemmer
Husudvalget består af 3-4 medlemmer, der afholder 3-4 møder årligt. Der udarbejdes referat, som tilgår bestyrelsen. Såfremt der er behov for yderligere møder aftales dette medlemmerne imellem.
Målsætning
Løbende at vedligeholde og forbedre MGK´s klubhusfaciliteter og udenomsarealer, så disse fremstår i god og tidssvarende stand. MGK skal være et rart og indbydende sted både at komme og være for hhv. medlemmer, personale og gæster.
Målsætning for 2010 er opgradering af omklædningsrummene, så disse matcher de nye bade- og toiletrum samt at få udarbejdet forslag til, hvordan fællerummet ved proshop/sekretariat kan indrettes, således at det kan udnyttes bedre og fremstår mere indbydende end tilfældet er pt..
Hovedopgaver
- Løbende vedligeholdelse af klubhusfaciliteter og udenomsarealer. Restaurant hører under klubhusfaciliteter ligesom bagrum. Bygninger ved greenkeepergård sorterer under baneudvalg.
- Oplæg/forslag til forbedringer, nyanskaffelser, ombygning, tilbygning mv. ifm. ovenstående samt gennemførelse af disse tiltag. Oplæg/forslag fremlægges for bestyrelsen for godkendelse inden arbejde(r) iværksættes.
Økonomi
Udvalget har hidtil fungeret på frivillig basis uden afholdelse af udgifter udvalget imellem, hvilket også vil være målsætningen fremover.
I forbindelse med den løbende vedligeholdelse udarbejdes der et budget til fremlæggelse og godkendelse som hidtil. Forslag til nyanskaffelser, ombygning og andre forbedringer prissættes til fremlæggelse og godkendelse for bestyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af budget.


